Henrik Ibsens skrifter

Hvad må De tänke om mig, som har kunnet lade ​Deres varme, elskværdige brev henligge hele 14 dage uden at give livstegn fra mig! Men hvad De end tror, så tro endelig ikke at jeg er utaknemmelig eller glemsom mod mine kære, mangeårige venner. For det tør jeg ​sige mig fri for. Hver dag har jeg ​den herlige, fantastiske tid i Stockholm i tankerne; men selv sidder jeg her så stille og ensom ved mit skrivebord og sér våren grønnes og sommeren nærme sig. Ja, gid jeg turde håbe på sommeren iår; at vi kunde få den glæde ​at sé Dem og vennen Carl Snoilsky hos os, om det så end bare var en flygtig aftenstund. Jeg vil leve i håbet indtil videre. – Men tør jeg så idag få lov til at titte ind på ​Sturegatan 36 og aflægge en visit ​in effigie? Hils Grev Snoilsky så hjerteligst fra hans og